Gå til sidens indhold

Om os

Socialdemokratiet har siden 1871 kæmpet for et bedre Danmark og en bedre verden

Mange kampe er kæmpet, og mange sejre vundet. Kampen for, at hvert enkelt menneske i verden har frihed til at få opfyldt sine drømme, er dog langt fra vundet. Derfor arbejder vi videre og kæmper de politiske kampe lokalt, nationalt og globalt.

Vores interne demokrati skal udvikles i takt med tiden. I dag er der bedre muligheder end nogensinde for at udvikle en åben og demokratisk debat. Den opgave tager vi på os. Målet er, at alle, der gerne vil bidrage, også får mulighed for det.

Hos os foregår arbejdet med at udvikle stærke politiske budskaber og konkrete politiske løsninger i en fri debat mellem lige mennesker i solidaritet med hinanden og de mål, vi som socialdemokrater er fælles om.

Vores mål er stadig frihed, lighed og solidaritet - for alle.

Mette Valgkamp Podie

Socialdemokratiet

Partiets navn er Socialdemokratiet ifølge partiets love, på stemmesedlen ved valg og i Folketingets sprogbrug. Socialdemokratiet har bogstavbetegnelsen A ved valg, men forkortes i andre sammenhænge med bogstavet S.

De socialdemokratiske mål er

  • At give det enkelte menneske frihed og tryghed til at udnytte sine evner og realisere sine drømme
  •  
  • At sikre mennesker uanset social, religiøs eller etnisk baggrund retten til og mulighederne for at leve og være aktive medborgere i et retfærdigt demokratisk samfund med social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed
  •  
  • At udbrede demokrati, demokratisk socialisme, global lighed, international solidaritet og sikkerhed 

Ledelse

Mette Frederiksen er formand for partiet.

Marie Stærke og Mogens Jensen er næstformænd.

Lasse Ryberg er partisekretær.

Hovedbestyrelse

Hovedbestyrelsen er er ansvarlig for partiets politiske og organisatoriske udvikling og virksomhed mellem kongresserne. Hovedbestyrelsen består af den kongresvalgte ledelse, 16 medlemmer valgt i regionerne samt repræsentanter fra DSU, folketingsgruppen, den danske socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet og de socialdemokratiske grupper i henholdsvis Danske regioner og Kommunerne Landsforening.

Folketing

Ved det seneste folketingsvalg den 1. november 2022 fik Socialdemokratiet 971.995 stemmer og dermed 27,5 procent af stemmerne.

Kommunalt og regionalt

Ved det seneste kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november 2021 fik Socialdemokratiet 28,4 procent af stemmerne, hvilket igen gør S til Danmarks største kommunale parti. 44 ud af 98 kommuner har socialdemokratiske borgmestre. Der er tre socialdemokratiske regionsrådsformænd.

Europa-Parlamentet

Ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019 stemte 593.110 vælgere på liste A. Det svarer til 21,5 procent af stemmerne. Socialdemokratiet har tre medlemmer af Europa-Parlamentet.

Socialdemokratiets 150-års jubilæum

Socialdemokratiet har nu i halvandet århundrede været den drivende politiske kraft i Danmark.

Vi har været med til at sikre et aftalebaseret arbejdsmarked, et helt unikt velfærdssamfund og givet danskerne frihed til at blomstre.

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2024.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse